AarhusStien - Odder-Aarhus!
Fællesrådet anbefaler, at den dobbeltrettede cykelsti skal ligge på østsiden af Beder Landevej. De skønnede omkostninger er ca. 18 mio. kr. Løsningen kræver hele eller delvise eksproprieringer af de ejendomme, som ligger på østsiden af Beder Landevej. Fællesrådet anbefaler denne løsning, idet det er den korteste afstand mellem de to byer - og at mange plejer at køre den vej på cykel - med eller uden børn. Fællesrådet gør selv opmærksom på, at foruden omkostningerne, så er der store udfordringer med overgangen ved Byagervej.
Alternativt foreslår jeg:
AarhusStien - Fra Odder til Aarhus. Fra rundkørsel ind gennem Malling på Bredgade. Ud fra Sofienlystvej erstattes den enkeltrettede cykelsti med en dobbeltrettet hen til BMI. På BMIs P-plads føres den dobbeltrettede cykelsti nordøst om til slugt mellem støjvold og læhegn lige ud, til den rammer den eksisterende Egelundsti på dennes lige strækning. Egelundstien opgraderes derfra og til tunnel under Byagervej med gangsti.
Hvad synes du? Skal stien mellem Malling og Beder gå langs Beder Landevej og koste ca. 18 mio. kr. (der er kun afsat 4 mio. kr.) - eller skal vi vælge en mere sikker løsning til 4 mio. kr.
Læs videre på: