Da Aarhus i 1970 blev en storkommune, blev de enkelte sogneråd erstattet af Fællesråd. Det første Fællesråd blev oprettet i Solbjerg i 1970, og har således eksisteret i snart 55 år. Nogle med et godt resultat med god inddragelse af de lokale medborgere og dermed med legitimitet til at udtale sig på fællesskabets vegne. 
 Andre Fællesråd har optrådt som kommunens forlængede arm - jfr. :
Vi skal flytte os fra klage til handling!
Er Fællesrådenes kommunens forlængede talerør, eller borgernes talerør?

"I dag udtaler nogle fællesråd sig uden at have den nødvendige legitimitet. Derfor er det nødvendigt, at berørte lokalbefolkninger kan lade sig orientere, inden et projekt er kørt gennem hele møllen til debat i Aarhus Byråd", skriver Ole Krabbe Olesen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Debat

Vi skal flytte os fra klage til handling: Er fællesrådene kommunens forlængede arm eller borgernes talerør?

-
I 2018 nedsatte politikerne oplandsudvalget. Efter 3 års arbejde og store undersøgelser og analyser med respons fra 6.000 Aarhus-Borgere, konkluderede oplandsudvalget, at kun mellem 2,3 og 2,9 procent er aktivt engageret i deres lokalsamfund. Nu her i 2022 arbejder forvaltning og et udvalg nedsat af samtlige Fællesråd på en ny model for borgerinddragelse.
Forhandlingerne er strandet på, at det nedsatte udvalg holder fast i den struktur, der hidtil har været gældende.
Det vil sige, kun borgerinddragelse gennem Fællesrådene. .

https://stiften.dk/debat/vi-lader-vores-mening-hoere-igennem-otte-nyttige-idioter-maaske-er-det-paa-tide-at-nedlaegge-faellesraadene