Dialog fremmende borgerinddragelse til

ProcesDemokrati!
Fra destruktiv KlageDemokrati til konstruktiv ProcesDemokrati

2 forslag til:

Dialog fremmende borgerinddragelse!

Forslag nr. 1:
Byrådet forpligter involverede forvaltninger og/eller politikere til at offentliggøre visioner/oplæg til de projekter, forvaltningerne vælger/pålægges at bruge ressourcer på til fremtidig lokal og kommunal udvikling.
Hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen evalueres og forbedres forslag 1 efter høring hos de enkelte forvaltninger.
Forslag nr. 2:
I de enkelte lokalområder skal Fællesråd; ad hoc ProcesKoordinatorer og/eller individuelle berørte borgere sammen med aktive medborgere kunne invitere beslutningstagerne - bygherrer, forvaltninger og politikere til dialog. Hvis >x % har tilkendegivet interesse, skal det kommunale system være behjælpelig med digitale- eller fysiske lokaler til borger- og dialogmøder.

Information – fase 1 i den demokratiske proces for borgerinddragelse
Den konservative politiker Sten Stavnsbo, som var rådmand for T&M fra 1. januar 2022 til august 2022 implementerede forslag nr. 1. På Høringsportalen www.deltag.aarhus.dk er der de sidste par år blevet oplagt forandringsprojekter, som endnu ikke er blevet til fx konkrete lokalplaner. Gå selv ind og prøv den. Det er den direkte vej til at følge med i, hvad der sker – eller kommer til at ske - i de enkelte lokalområder. Det er en fantastisk mulighed, at kommunen med denne høringsportal inviterer os borgere til at blive aktive inden et forslag er endeligt vedtaget. Det er en oplagt chance for at flytte os fra Destruktiv Klagepolitik til Konstruktiv Procespolitik. Denne udstrakte hånd skal vi naturligvis tage imod.  

Den 30. maj har jeg og mange andre fra Deltag Aarhus modtaget invitation til et dialogmøde om et nyt boligområde i Malling den 18. juni.

For med dette tiltag er fase 1 i demokratisk borgerinddragelse opfyldt. Det er nu op til os borger i de enkelte lokalsamfund selv at udnytte denne viden til at involvere os – fase 2 i demokratisk borgerinddragelse. Fx ved at undersøge og vurdere forslagets – visionens – konsekvenser på den korte og på den lange bane.

Det giver lokalsamfundene muligheder for, gennem de respektive fællesråd; gennem ad hoc ProcesKoordinatorer at koordinere høringssvar og/eller mobilisere så mange interesserede, at det giver mening at invitere beslutningstagerne – bygherrer, forvaltninger og politikere - til dialog- og borgermøder og over for disse bidrage med konstruktive input – fase 3 i demokratisk borgerinddragelse.

Helt afgørende for vi borgers opfattelse af, hvor lydhøre beslutningstagerne er for vore synspunkter, bliver hvorledes vi organisere os for at få analyseret de enkelte forslag, så vi kan bidrage med dokumenterede oplysninger. Det kræver, at alle med et synspunkt, har mulighed for at blive hørt.

Det digitale forsamlingshus - Tilgængelighed for alle til at deltage i processen.

De fleste af os har adgang til digital kommunikation og deltager som regel gerne, når vi får lejlighed til det? Det er et argument for, at både Fællesråd og kommunen skal holde tæt kontakt til borgerne i forbindelse med større infrastrukturelle tiltag.  

Digital kommunikation gør de muligt at komme ud til alle. Også unge og forældre i aldersgruppen 25 – 45. Især de unge travle forældre er vanskelige at lokke fra huse. I hvert fald viser de sig sjældent til borger- og dialogmøder. Det er synd, for de er om nogen dem og deres børn, der kommer til at leve med de forandringer, som nye tiltag altid medfører, hvad enten de er gode eller dårlige.

I hvert lokalområde etableres Et Digitalt Forsamlingshus, som skal være tilgængeligt for lokale 24/7.På annoncerede tidspunkter skal en ProcesKoordinator tilbyde at stille sig op på ølkassen for at uddybe og gå i dialog om det emne, den pågældende ProcesKoordinator har sat sig i spidsen for. .

Derved kan Det Digitale Forsamlingshus blive vejen til, at flere engagerer sig aktivt i udviklingen i deres nærområde. Det giver medansvar gennem medejerskab; det giver muligheder for fællesskaber om lokale projekter. Det giver muligheder for de unge forældre, som i deres hverdag har alt for travlt til ellers at deltage i demokratiske processer.

Det er dem, vi skal have fat i. Det er dem, der skal give den demokratiske arv videre til deres børn, så de motiveres til at erstatte Destruktiv Klagedemokrati med Konstruktiv Procesdemokrati.





Forslag nr. 1:

Byrådet forpligter involverede forvaltninger og/eller politikere til at offentliggøre visioner/oplæg til de projekter, forvaltningerne vælger/pålægges at bruge ressourcer på til fremtidig lokal og kommunal udvikling. Disse planer/projekter offentliggøres på kommunens hjemmeside. Aarhus Lokalplan Portal
----
Hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen evalueres og forbedres forslag 1 efter høring hos de enkelte forvaltninger.

Forslag nr. 2:
I
de enkelte LokalByer/LokalOmråder kan ad hoc ProcesKoordinatorer mobilisere x antal personer og sammen med dem forlange et fysisk eller et digitalt dialogmøde/borgermøde ed den/de forvaltning(er) og/eller den/de politiker(e) som er relevante for emnet.
-----
% - antal fastsættes årligt af byrådet, og hvert år sammen med budgetvedtagelsen, fastlægges næste års % størrelse for at kunne forlange et fysisk eller et digitalt dialog-/borgermøde. 

Ad hoc ProcesKoordinatorer er personer i de respektive lokalområder, som har en særlig interesse i de forandringer/forbedringer, som er på vej i lokalområdet. ProcesKoordinatorer melder ind på AarhusLokal med angivelse af deres særlige interesse i et givet projekt. 

Procentsatsen fastlægges hvert år sammen med budgetvedtagelsen.


                                                       

Det er lokalt, infrastruktur bliver til velfærd.